• Decrease font size
  • Default font size
  • Increase font size
  • default color
  • color1 color
  • color2 color
  • color3 color
Til undervisere PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Torsdag, 27. maj 2010 14:46

Produkterne på IKONKIDS’ hjemmeside kan også bruges af skoler, klubber og professionelle organisationer. Kontakt os venligst for at få specielle priser og portoaftaler ved køb af større mængder.

Herunder følger særlig information for personer, der ønsker at arbejde professionelt med dette fantastiske svømme-hjælpemiddel. Du kan også se videoen på produktsiden.

SwimFin teknisk forklaring

SwimFin har mange forskellige funktioner for alle aldre og evner. Venligst se beskrivelsen for professionelle brugere nedenfor om, hvordan du kan bruge
SwimFin og alle dens muligheder.
Selv om SwimFin oprindeligt blev designet til børn, ved vi at der er mange voksne, der bruger den til at lære at svømme, og til dem kan vi tilbyde større stropper.

Når det drejer sig om børn og teenagere med særlige behov, har SwimFin gjort en enorm forskel. Kvaliteten af deres tid i vandet synes at være markant øget, og det er meget givende for lærere og forældre at se den store glæde, brugen af SwimFin giver dem!

 

Når du bruger SwimFin for første gang:
SwimFin giver opdrift, er en hjælp i undervisningen, et redskab til at arbejde med modstand, og et legetøj.
Den skal bæres højt på ryggen, helst over tyngdepunktet. På denne måde vil den virke som en slags "ophæng" i vandet, i modsætning til at tippe fremover.


Når SwimFin bruges for første gang, anbefaler vi, at barnet får et par minutter at vænne sig til den. En god måde at introducere den på er, at få barnet til at gå oprejst ned i bassinet , så SwimFin kommer under vand. De vil med det samme mærke den støtte, de får.
Nogle børn kan
gøre det umiddelbart, de mere forsigtige har brug for yderligere opmuntring og støtte. Man må ikke bare "søsætte" dem og så slippe dem.

Hvis man bruger de første 15-20 minutter i vandet med SwimFin på den rigtige måde, vil man spare masser af tid (og penge) på et senere tidspunkt, når barnet skal lære at svømme.

SwimFin er enestående i så mange henseender, og det er en vanskelig opgave at forklare, hvad den er, og hvordan den virker.

Der har ikke eksisteret noget tilsvarende tidligere, og den revolutionerer svømmeundervisningen. Vi er glade for at kunne fortælle, at der bogstavelig talt er tusinder og atter tusinder svømmeskoler, kommuner og private helseklubber osv. over hele verden som bruger SwimFin, og den er således kommet for at blive.

Det styrende britiske organ for Svømning (ASA), der kvalificerer alle disse lærere, blev så begejstrede for SwimFin, at de godkendte den.

 

Nu arbejder vi på at sprede nyheden over hele kloden!

    

Sådan fungerer den:

Lad os tage et kig på SwimFins anvendelse:
Jo dybere den er  i vandet, jo mere støtte giver den, dvs. når barnet hundesvømmer, vil SwimFin normalt være under vandet og give opdrift og støtte. Når barnets kropsholdning bliver mere vandret, og SwimFin
dermed kommer mere op af vandet, vil den give mindre støtte. Det betyder, at dit barn svømmer mere selv, og der er ikke behov for at blæse noget op, deflatere, tilføje eller fjerne yderligere støtte såsom svømmevinger osv, som du allerede kender i forvejen.
Husk, jo mere synlig SwimFin er, desto mindre understøtter den.

De fysiologiske fordele opvejer fuldt ud dens opdriftegenskaber, og for så vidt angår børnene, behøver vi ikke at forvirre dem med den involverede videnskab.
• SwimFin er "multi-svømmetags- funktionel", dvs. at den arbejder på de 4 store svømmetag,  samt er anvendelig i synkronsvømning, i vandpolo, i leg osv. Lærere kan forvandle en normal lektion til en hel masse sjov og faktisk få mere ud af klassen, simpelthen ved at få dem til bruge Swimfin.

• I crawl kan vi bruge SwimFin som et måleredskab til at vise overdreven sidelæns rulning.
Normalt vil børnene rulle rundt, og SwimFin vipper fra side til side. Jeg beder så børnene om at være en haj og stabilisere SwimFin, mens jeg påpeger, at hajer ikke svømmer sådan. Børn kan visualisere dette for deres indre øje. De har nu straks bedre skulderbevægelser og sparker bedre fra hoften for at forhindre kroppen i at rulle. Dette kan bruges som en effektiv demonstration for resten af klassen. SwimFin kan også bruges til at forhindre, at barnet ruller for meget rundt, når åndedrætsteknikken skal læres. Hvor mange gange har du set et barn rulle til højre over på deres ryg for at trække vejret? Når SwimFin når en 45 graders vinkel (dybest set liggende fladt på vandet), virker den som en bremse og børnene mærker modstanden. Hvis de ville, kunne de rulle over på ryggen, men på dette tidspunkt kan vi fortælle dem, at kroppen nu er i en god stilling, og at de bare skal dreje hovedet mere for at trække vejret.

• Ved rygsvømning er et af de største problemer, vi står overfor, rent faktisk at få børnene til at ligge på ryggen.
De går normalt i panik og prøver at gribe fat i dig. Det får dem til at tage armene op over hovedet og dermed at synke, eller også er de nødt til at holde fast i flåder, "noodles" osv. Her beder vi simpelthen børnene om at læne sig tilbage på SwimFin ( i deres eget tempo). Jeg forventer ikke, at de ligger helt fladt på ryggen med det samme, men hvis de kan, er det en fordel. Dette er det sværeste for børnene at lære. Jeg beder dem om at læne sig tilbage på den som en gyngestol, indtil de kan mærke og har tillid til støtten. Fortsættelsen er at få børnene ind i en stjerneformet flydestilling, for dette vil forhindre SwimFin i at dreje dem rundt, indtil de har lært at balancere. (Det er det samme princip som at have støttehjul på en cykel). Når de har forstået dét, så kan de samle benene og begynde at sparke. SwimFin vil så give dem yderligere ligevægtskontrol, og gøre rygsvømningen lettere. Så i realiteten er det et vældigt effektivt redskab - jo mere korrekt de gør det, jo nemmere bliver det.

SwimFin virker derefter som kølen på en båd, jo hurtigere båden går gennem vandet, jo mere stabil bliver den. Vi er på kort tid i stand til at få arme og ben til at samarbejde, på minutter i stedet for på måneder,  og igen uden at der er klodsede svømmevinger mv i vejen. (Det er op til læreren at undervise i alle de nødvendige øvelser.)  Hvor der førhen opstod panik,
er det en kæmpe fordel, at børnene nu, hvis der er et problem, bare kan rulle rundt. SwimFin vil straks vende dem om på forsiden. De kan også bare trække hagen ned mod brystkassen, så sidder de op. På denne måde er den ligesom en usynlig hånd, der hjælper dem, men fysiologisk gør de det selv, og det giver stor selvtillid. Når børnene nu ved, at de kan stoppe og rejse sig op, når de ønsker det, og at de ikke behøver at få hjælp af dig, så vil de turde svømme længere på ryggen. Dette giver så dig tid til rent faktisk at lære dem noget på et meget tidligt tidspunkt.

Denne rullende effekt virker positivt af forskellige grunde:
Hvis børnene er dovne, så vil SwimFin vende dem rundt. Det betyder at de må bruge deres inderste kernemuskler for at opnå ligevægt -  dette bliver synligt med det samme, du kan
faktisk se at de nu arbejder på deres kropsstilling. Men efter at have sagt dette, kan det også være meget nemt for andre bare blive liggende på ryggen (det kan virke helt forskelligt fra den ene til den anden).  Vi kan bruge dette princip på et avanceret niveau. For eksempel får vi bedre svømmere til at lave udvidede spark og glid. Dette vil gøre dem mere strømlinede, og de vil arbejde hårdere. Det er muligt at nogle vil klage, fordi det rent faktisk forhindrer dem i at være dovne. Hvis de er, så vil de blive vendt rundt i vandet. Du kan også prøve forskellige øvelser med rygsvømmetag, f.eks. en arm udstrakt, den anden langs med siden af kroppen. Denne metode ændrer tyngdepunktet, så de igen skal stabilisere og forbedre deres bevægelser. Brug fantasien og se hvilke forskellige øvelser, der kan gøres.

• Ved brystsvømning er
SwimFins største fordel, at man får tid til at tænke sig om.
Du ved nemlig lige så godt som børnene, at SwimFin vil støtte dem. De ved, at de ikke kan synke. Vi kan faktisk lære dem armbevægelserne til
brystsvømning uden restriktioner, såsom svømmevinger, "noodles" osv.
I evigheder har vi undervist brystsvømning ineffektivt, fordi en masse udstyr forhindrede albuerne i at komme tæt ind til kroppen. Nu kan børnene flyde roligt og efterligne dine demonstrationer. Når de har nået et ordentligt niveau, kan du gå videre til benene. Prøv at få børnene til at ligge på ryggen, så de faktisk kan se, hvordan deres ben bevæger sig (eller burde bevæge sig). Ved brystsvømning
tager børn ofte hurtige, paniske svømmetag. Den vigtigste årsag til dette er, at de er desperate for at holde hovedet over vandet. Det er svært at bede børn om at bevæge deres arme i én retning, og derefter bevæge deres ben på en anden måde. Det er, som om du skulle lære at cykle på en ethjulet cykel og jonglere samtidigt, det kræver øvelse. Så det gør ikke spor, hvis børnene ikke kan det med det samme. De kan stoppe op, flyde og begynde forfra. Øvelse gør mester, vi lærer bedst ved gentagelse. SwimFin giver børn mulighed for at øve brystsvømning langsomt og forstå, hvad det er, de skal gøre. Når de får korrekte armbevægelser, albuerne ind, og rigtige stræk, så vil kroppens holdning blive bedre, SwimFin vil komme mere op af vandet, og derved yde mindre støtte. I samme øjeblik, de mister koordinationen, vil den straks være der til at holde dem oppe igen ...... det giver tid til at tænke sig om.


• At lære butterfly bliver nu sjovt. Vi fjerner store ord som bølgebevægelse, børn kan ikke huske eller forstå det alligevel. Men hvis du spørger dem, hvem der kan være en delfin med SwimFin på ryggen, giver det både dig og børnene mulighed for at eksperimentere
med fremdriften i forskellige kropsformer (for og bag). Hvis du gør det rigtigt, så vil børnene kunne mærke opdriften under vandet, og med et udviklet benspark kan de derefter bruge SwimFins opdrift til at understøtte armenes bevægelse. SwimFin bør give dem den ekstra opdrift,  som hjælper dig når du underviser i armbevægelserne. For at træne fly- bensparket, kan du prøve at starte baglæns fra væggen og svømme enten med udstrakte arme eller med armene ind til siden 15 meter under vand. Jeg kan overbevise dig om, at dette vil sortere mændene fra drengene. Det er her SwimFin bliver et redskab til at arbejde med modstand. Svømmerne får brug for en rigtig kropsstilling og gode benspark, for hvis ikke de har det, vil SwimFin tvinge dem op til overfladen. Hvis du ønsker at være vægtløfter, så er du nødt til at træne med tungere vægte, og på dette niveau forventer vi noget engagement. Du vil opdage, at de dovne vil arbejde hårdere, uden at du konstant behøver at være efter dem. Du kan give dem udfordringer og mål, og de kan konkurrere om, hvem der kommer længst. Du kan arbejde med afstand og tid f.eks. Du kan gøre  træningssessionen til en leg. Du vil opdage, at de rent faktisk arbejder hårdere af sig selv. Prøv at gøre det samme igen med forsiden!

Der findes flere ting du kan prøve med din SwimFin:
• Forlæns rulninger: Du kan bede børnene om lave en forlæns rulning og komme op med ansigtet pegende i samme retning, som de startede  -  det er næsten uundgåeligt, at de kommer op med ansigtet pegende i den modsatte retning. SwimFin virker som et ror og med lidt håndstyring, lærer de nu at gøre det bedre. Du vil også opdage, at når børnene er kommet halvvejs,
stikker deres ender op i luften.
Ved at trykke hagen overdrevent ned mod brystet, vil de rent faktisk komme forbi det punkt, og SwimFin vil derefter rulle dem rundt. Dette lærer dem, hvordan man orienterer sig og vænner dem til at rulle frem og tilbage.
• Fra en lærers synspunkt: hvis du har store klasser, og du normalt deler dine børn op i nummer et og to, og så sender dem ud i bølger, dvs. "ettere afsted!",  "toere afsted!", så er der store chancer for at de har blandet sig, når de allesammen kommer tilbage.
Ved
simpelthen at gøre dem til hajer eller delfiner, og ved for eksempel at bruge 2 forskellige farver, så de kan huske, hvilket dyr de er, vil de organisere sig med det samme.
• Har du normalt brugt alt for lang tid til at montere svømmevinger, veste osv.? Vi har konstateret, at fordi SwimFin er så let at spænde på, kan børnene hjælpe hinanden. Du kan nu spare værdifuld tid, hvor du ikke behøver at tage dig af hvert enkelt barn.
• Prøv at eksperimentere med alle de lege, børnene kan lege, både over og under overfladen.


SwimFin er en rigtig god investering! I forhold til andet udstyr, har vi opdaget, at børnene
 foretrækker SwimFin. Hvorfor? Fordi den er sjov! SwimFin inspirerer til fantasi og leg. De ønsker at tage den på, de vil gerne i svømmebassinet, og det tilskynder dem yderligere til også at få deres hoveder i og under vand, fordi de gerne vil være en haj, en delfin, en fisk, en hval, ....

(Uddrag fra Kevin Moseleys tekniske forklaring. Kevin er britisk svømmeinstruktør og opfinder af SwimFin)
 

   

 

Senest opdateret: Tirsdag, 17. maj 2011 19:28
 

Forslå et produkt

Foreslå et produkt og vind

Er du underviser?

SwimFin for professionelle>>

Del Ikonkids

Tell a friend
Share on facebook
ShareThis

Venlige links

Besøg vores venner